Om Auto-huset Ebberup

Om os

Auto-Huset Ebberup tog sin begyndelse d. 15. februar 1988 og har været beliggende på samme adresse lige siden. Det er ejet og drevet af Torben Jensen, og på værkstedet har vi også vores elev, Emil Andersen.

Vores slogan er: Service og reparationer af alle person- og varebiler til ærlige fynske priser. Og det er noget, vi arbejder ud fra hver eneste dag.

Vi er stolte af at have mange glade kunder, som gerne kommer igen og igen. Hvis du søger en mekaniker, som går op i detaljen og leverer et godt resultat hver gang, så kan du trygt vælge Auto-Huset Ebberup.

Vi ved alt om, hvor besværligt det er at få en skade på bilen, og derfor gør vi altid vores for at tage hurtigst muligt hånd om reparationen, så du snart er godt kørende igen. Kig ind forbi os med din bil, så laver vi en hurtig vurdering af skaden og fortæller dig om reparationsprocessen, du ved, hvad du kan forvente.

Vi ser frem til at byde dig velkommen på Ebberupvej 13, 5631 Ebberup.

Serviceeftersyn

Ud over de forskellige typer af reparationer kan vi også hjælpe med serviceeftersyn. Med jævnlige serviceeftersyn kan vi tage mindre reparationer i opløbet, inden de udvikler sig til større og mere omfattende skader. Prisen for jævnlige serviceeftersyn vil således være godt givet ud, da det kan spare dig for større værkstedsregninger på den lange bane. Kontakt os gerne, hvis du har brug for en mekaniker i nærheden af Vestfyn. Vi sørger for at tage god og professionel hånd om din bil.